F.C. København er ligaens luftkonger

06.02.2023 05:41

Seks mål på hovedstød i efteråret gør F.C. København til 3F Superligas stærkeste hold på det parameter. Især på dødbolde, har de forsvarende mestre vist sig stærke i efteråret.

I sidste sæson scorede F.C. København således fire gange efter dødbolde, mens det i efteråret alene, blev til fem scoringer efter dødbolde.

Generelt har F.C. København haft mere gang i den offensive maskine i denne sæson, end de havde i seneste sæson. Således har de i efteråret afsluttet 15,24 gange pr. kamp, mens det i seneste sæson blot blev til 14,09 afslutninger pr. kamp.

Afslutningerne er kommet fra gode positioner, og især i feltet er F.C. København godt repræsenteret. 27 af holdets 28 mål i efteråret blev således scoret fra positioner i feltet, hvilket var flest af alle hold i ligaen.

F.C. København tegnede sig da også for den højeste xG af alle hold i ligaen i efteråret med 27,73, hvilket altså udmøntede sig i 28 scoringer. Man var også det mest afsluttende mandskab med 257 afslutninger.

Du kan finde mange flere stats om F.C. Københavns efterår i 3F Superligas Performance Rapport.