Preview: F.C. København - FC Nordsjælland

25.05.2024 08:26

 

 

KARANTÆNER

 

F.C. København: Ingen

FC Nordsjælland: Martin Frese.

 

 

STILLING I MESTERSKABSSPILLET

 

Hvem slutter på tredjepladsen og får muligheden for at spille europæisk fodbold til efteråret? Det spørgsmål får vi svar på, når F.C. København og FC Nordsjælland krydser klinger i en vigtig kamp for begge mandskaber.

Det bliver ikke tre mesterskaber i træk for F.C. København, og dermed glipper chancen for at komme i Champions League for løverne. Nu er der kun en enkelt europæisk plads tilbage at spille om, og først skridt er en sejr eller uafgjort hjemme mod FC Nordsjælland. Det vil være rigtigt skidt for de forsvarende mestre, der været kvalificeret til europæiske kampe hver sæson siden 2001-02. Københavnerne har kniven for struben og kun en tredjeplads tæller.

FC Nordsjælland kommer til kampen om tredjepladsen efter et fornemt forår, hvor klubben virkelig har fundet formen. Det helt store mesterskabscomeback glippede, og nu gælder det kampen om bronzemedaljer, der vil være en flot afslutning på en god halvsæson, hvor spillet er blevet godt og de offensive profiler har fået vist sig flot frem.

 

 

 

HEAD TO HEAD

 

De seneste 10 indbyrdes opgør mellem F.C. København og FC Nordsjælland vidner om stor jævnbyrdighed med fire sejre til københavnerne, tre uafgjort og tre sejre til nordsjællænderne. Der er dog det interessante, at de er klart bedst på deres respektive hjemmebaner. Vi skal et godt stykke tilbage for at finde seneste sejr til FC Nordsjælland i Parken, og det er det der skal til, før de bytter plads i tabellen. De seneste otte Superliga-kampe mellem F.C. København og FC Nordsjælland i Parken er endt med hele seks københavnske sejre og to uafgjorte. Vi skal hele fem år tilbage for at finde seneste sejr til FC Nordsjælland i Parken. 

 

 

 

FORM

 

Efter en skidt start på Mesterskabsspillet fik F.C. København sat en god stime sammen med fire sejre på stribe, og så lignede de forsvarende mestre favoritter til at genvinde titlen. Men to nederlag i de to seneste kampe mod FC Midtjylland og AGF betyder, at F.C. København er tvunget til at få point i sæsonens sidste kamp for at sikre sig den vigtige tredjeplads, der giver mulighed for at kvalificere sig til Conference League.

 

 

FC Nordsjælland har haft en virkelig flot forår, men der er kommet lidt malurt i bægeret i de to seneste kampe. Først kom nederlaget på Brøndby Stadion og senest blev det uafgjort på hjemmebane mod FC Midtjylland. Nordsjællænderne har været i god målform, og deres offensive spillere har været i hopla i Mesterskabsspillet. I klubbens seks seneste kampe har de scoret tre i gennemsnit pr. kamp. 

 

 

 

MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA SIDSTE 10 INDBYRDES OPGØR

 

 

 

FUN FACT

 

Hvis FC Nordsjælland vinder og tager tredjepladsen, så skal klubben præstere noget, de sjældent gør. Vi skal helt tilbage til december 2017 for at finde seneste gang, nordsjællænderne har vundet to kamp i træk over F.C. København i Superligaen.

 

 

ONE TO WATCH

 

Orri Oskarsson er ved at finde formen for F.C. København md fem mål i sine fem seneste kampe. Det antal kunne dog have været større, men den sidste skarphed har manglet for det islandske stortalent. Angriberen har mange styrker, og han har vist dem flot frem i Andreas Cornelius' fravær. Orri Oskarsson er en fremragende presspiller, han er en god opspilsstation og han er dygtig til at komme frem til chancer. Hvis han scorer på flere af sine chancer, så kan han blive en virkelig farlig spiller i den kommende sæson. Han er blot 19 år, og med de mange kvaliteter, han besidder, så venter der helt sikkert en flot karriere. I første omgang kan han være med til at sikre en tredjeplads og en plads i Europa Playoff. 

 

 

 

BILLETSALG

 

Køb billet til kampen i Parken: F.C. København billet og sæsonkortsalg (fck.dk)

 

 

HVEM TAGER SEJREN I PARKEN