Preview: Lyngby Boldklub - Vejle Boldklub

24.04.2024 06:52

 

 

KARANTÆNER

 

Lyngby Boldklub: Ingen

Vejle Boldklub: Ingen

 

 

 

STILLING I KVALIFIKATIONSSPILLET

 

Bundgyser i Kongens Lyngby. Lyngby Boldklub ligger på fjerdepladsen i Kvalifikationsspillet med 25 point og en målscore på -17, mens Vejle Boldklub er placeret på femtepladsen med 23 point og en målscore på -8. Begge hold kæmper indædt for at undgå nedrykning til NordicBet liga, og fredagens kamp er en vaskeægte 6-points overlevelseskamp. Vinder værterne Lyngby Boldklub vil de være fem point fri af nedrykning, mens gæsterne Vejle Boldklub med en sejr for første gang i 2023-24 sæsonen vil kravle over stregen. Et nedrykningsbrag med meget at vinde, men måske endnu mere at tabe for begge klubber.

 

 

 

 

 

HEAD TO HEAD

 

Vejle Boldklub er ubesejret i deres seneste 11 indbyrdes opgør mod Lyngby Boldklub i Superliga-regi, hvor det er blevet til fem sejre og seks pointdelinger. Sidste Kongeblå sejr over de rødblusede fra Nørreskoven ligger helt tilbage i oktober 1999. Her vandt Lyngby Boldklub 5-1 på et hattrick af Christian Magleby og to mål af Søren Hermansen. David Nielsens tropper har dog været bedre hjemme på Lyngby Stadion (18p) end vejlenserne har været på fremmed græs (10p) i indeværende sæson, så hjemmeholdet går ind til opgøret som svage favoritter. Der er kun scoret syv mål i holdenes sidste fem møder, så der venter næppe et målorgie søndag aften.

 

 

 

FORM

 

Lyngby Boldklub har hentet beskedne 5 point i deres seneste seks 3F Superliga kampe. På hjemmebane har det set bedre ud, og De Kongeblå er ubesejret i de sidste tre kampe på Lyngby Stadion.

 

 

Vejle Boldklub har skrabet fire point i deres seneste seks ligakampe. Vejlenserne indkasserede et overraskende 2-1 nederlag i Hvidovre i 25. spillerunde og vil være opsat på at vaske skuffelsen af sig fredag aften.   

 

 

 

MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA SIDSTE 6 INDBYRDES OPGØR

 

 

 

FUN FACT

 

I de døende minutter. Vejle Boldklub har scoret efter det 90. minut i to af deres seneste tre 3F Superliga kampe. Ligeså mange som i deres foregående 38 kampe.

 

 

ONE TO WATCH

 

Brandvarm islænding. Andri Gudjohnsen er Lyngby topscorer med 11 sæsontræffere. Den 22-årige angriber har fået netmaskerne til at blafre i fire af de sidste fem spillerunder og er om nogen manden der skal sikre Lyngby Boldklub endnu en sæson i landets bedste fodboldrække. Sidste Lyngby angriber med 11 mål i en Superliga-sæson var Jeppe Kjær i 2016-17 og man skal helt tilbage til 2010-11 sæsonen for at finde en Lyngby angriber med flere mål i støvlerne end Gudjohnsen. Her nettede Kim Aabech 12 gange. Hold et vågent øje med den spændende unge skarpretter der netop har underskrevet en 3-årig aftale med 'De Kongeblå'.

 

 

 

KØB BILLET

 

Køb billet til opgøret på Lyngby Stadion her: Lyngby Boldklub (eventii.dk)

 

 

HVEM TAGER SEJREN I KONGENS LYNGBY