Preview: F.C. København - Brøndby IF

30.03.2024 12:02

 

 

KARANTÆNER

 

F.C. København: Ingen

Brøndby IF: Ingen

 

 

STILLING I 3F SUPERLIGA

 

Derby i Parken. Hjemmeholdet F.C. København ligger på tredjepladsen med 45 point og en målscore på +22, , mens gæsterne Brøndby IF indtager andenpladsen med 47 point og en målscore på +24. Begge hold vil med en sejr erobre førstepladsen fra FC Midtjylland der spiller senere søndag mod FC Nordsjælland, så der er både ære, håneret og livsvigtige point på spil i nationalarenaen mandag eftermiddag.

 

 

 

HEAD TO HEAD

 

F.C. København har trukket sig sejrrigt ud af fem af de seneste 10 indbyrdes opgør mod Brøndby IF i Superliga-regi. De forsvarende danske mestre har kun indkasseret to nederlag i de sidste 14 dueller mod ærkerivalerne Brøndby IF i Mesterskabsspillet, så hjemmeholdet må tage favoritværdigheden på deres skuldre mandag. De sidste to indbyrdes opgør i Parken er dog en Brøndby sejr og en pointdeling, så forvent et tæt rivalopgør, der kan tippe begge veje. 

 

 

 

FORM

 

F.C. København har hentet 12 point i deres seneste seks ligakampe. Jacob Neestrups tropper har trukket sig sejrrigt ud af fire af deres sidste fem ligakampe, så hjemmeholdet går ind til opgøret med masser af selvtillid og tro på egne evner. 

 

 

Brøndby har været flyvende med 16 point i deres seneste seks 3F Superliga kampe og er ubesejret siden 9. spillerunde. Her tabte de blå/gule fra Vestegnen 3-2 på Brøndby Stadion mod netop F.C. København.

 

 

 

MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA SIDSTE 10 INDBYRDES OPGØR

 

 

 

FUN FACT

 

Københavnske Super-Subs. Hele 10 gange er en F.C. København spiller kommet ind fra bænken og scoret i 2024. Kun overgået af FC Midtjylland (12).

 

 

ONE TO WATCH

 

Magnus Mattsson blev hentet i hollandsk fodbold i vinterens transfervindue og den offensive midtbanespiller har fået en fremragende start på karrieren i København. Den 25-årige kreatør har noteret sig for to mål en assist i fem kampe siden sin ankomst. Hele 16 skabte chancer i 2024 flest af alle spillere i ligaen. Hold derfor et vågent øje med den tidligere Silkeborg spiller i derbyet. 

 

 

 

HVEM VINDER DERBYET