Preview: AaB - F.C. København

20.07.2022 12:39

 

 

STILLING I 3F SUPERLIGA

 

AaB og F.C. København ligger henholdsvis på niende -og 11. pladsen og jagter begge sæsonens første point efter nederlag til Viborg FF og AC Horsens i 1. spillerunde.

 

 

 

 

HEAD TO HEAD

 

F.C. København har trukket sig sejrrigt ud af de seneste tre indbyrdes opgør mod AaB og har holdt buret rent i de sidste to. Jess Thorups trupper har chancen for tre clean sheets på stribe mod AaB for første gang siden november 2012.

 

F.C. København har gjort rent bord de sidste fire gange, de har været på besøg på Aalborg Portland Park. AaB har kun én gang tabt fem hjemmekampe i træk til en modstander i klubbens historie (FC Midtjylland 2019-20).

 

Der er blevet scoret i de sidste 43 ligaopgør mellem AaB og F.C. København. 

 

 

 

HIGHLIGHTS FRA SENESTE 10 MØDER

 

 

 

FUN FACTS

 

AaB er med 2-1 nederlaget i premieren til Viborg FF uden sejr i deres seneste syv ligakampe. Deres længste stime siden april-august 2017 (12).

 

F.C. København tabte 1-0 i Parken mod AC Horsens. Scorer de ikke i Aalborg søndag vil det være første gang i Superliga-historien, at de sparker en sæson i gang uden scoring i de to første spillerunder.

 

F.C. København var det hold med mest boldbesiddelse (76.5%), flest afleveringer (725) og flest afslutninger (21) i 1. Spillerunde. Københavnerne var dog blot ét af fire hold, der ingen åbne chancer skabte og de mønstrede en xG på beskedne 1.1.

 

Anders Hagelskjær scorede nordjydernes mål mod Viborg FF efter at være kommet ind fra bænken. Siden starten af 2021-22 sæsonen er hele 12 AaB mål scoret af spillere der har startet kampen på bænken. Flere end noget andet hold i ligaen.

 

Årets Spiller i 3F Superliga i 2021-22 sæsonen Pep Biel var sammen med FC Midtjyllands Evander den mest chanceskabende spiller i 1. spillerunde (6).