Preview: Viborg FF - F.C. København

27.02.2022 07:17

 

 

Stilling i 3F Superliga

Viborg er placeret på ottendepladsen med 23 point og en målscore på 27-27, mens F.C. København indtager førstepladsen med 36 point og en målscore på 36-13. Oprykkerne Viborg har skrabet beskedne syv point sammen på hjemmebane, hvilket er færrest af alle hold i 3F Superliga. Københavnerne har derimod været flyvende på fremmed græs med 20 point og en målscore på 21-6, hvilket gør dem til ligaens bedste udehold.

 

 

Karantæner

Viborg FF: Lars Kramer

F.C. København: Carlos Zeca

 

Head to Head

Viborg FF og F.C. København har stået over for hinanden 47 gange i Superliga-regi. Her har F.C. København med 29 sejre været klart bedst. Københavnerne er ubesejret i de seneste 20 indbyrdes opgør og går ind til opgøret som favoritter.

 

 

Form

Viborg FF har hentet 11 point i de seneste seks kampe i 3F Superliga. Oprykkerne fik en fremragende start på 2022 med en ovebevisende 1-0 sejr i Randers i forårspremieren og går ind til opgøret mod ligaens førerhold med masser af selvtillid og tro på tingene.

 

F.C. København har ligesom Viborg hentet 11 point i de sidste seks kampe i den hjemlige liga. Jess Thorups tropper er ubesejret i de sidste fem ligakampe, hvor de især defensivt har været stærke og blot indkasseret to mål.

 

 

Highlights fra seneste otte møder

Fun fact

Viborg FF og F.C. København har med henholdsvis 32.3 og 32.5 haft ligaens højeste xGoals i 2021-22 sæsonen. 

 

Kampens profil

Denis Vavro blev hentet i vinterens transfervindue og fik en drømmedebut mod OB. Defensivt var han en stærkt medvirkende årsag til, at F.C. København sikrede sæsonens ottende clean sheet, og offensivt bidrog han med en vigtig assist til Khouma Babacars 2-0 mål, der lukkede kampen i Parken. Vavro blev af klubbens fans kåret til Man of the Match og spillede sig på Rundens Hold i 18. spillerunde. Hans evne til at forsvare feltet bliver vigtig for gæsterne i dag mod et Viborg hold, der bringer mange bolde ind i modstandernes felt.