Kampen om overlevelse

02.05.2024 06:47

Det har længe lignet, at Vejle Boldklub ville følge Hvidovre IF ned i NordicBet Liga, men både Lyngby Boldklub og OB er i nedrykningsfare. Vi ser nærmere på kampen om at blive i 3F Superliga.

Fem nervepirrende spillerunder afgør, hvilke to klubber, der rykker ud af 3F Superliga. Som det ser ud nu, kæmper tre klubber om to pladser til næste sæson, imens den sidste tager turen i NordicBet Liga.

 

Nervepirrende dyst om at blive i 3F Superliga

Det er helt tæt imellem de tre klubber, hvor Vejle Boldklub er under nedrykningsstregen med 24 point, og de to andre ligger lige over med 26.

Kampen om at undgå nedrykning er blevet mere tæt, siden klubberne tog hul på Kvalifikationsspillet efter 22 spillerunder. Dengang havde Vejle Boldklub fire point op til Randers FC, Viborg FF og Lyngby Boldklub, imens OB havde et enkelt mere. Det så ud til, at fire klubber reelt risikerede at tage den ene af de to pladser ned i NordicBet Liga.